Min fætter, Leif, er den type mand, der partout altid skal have det nyeste nye indenfor elektronik og andre tekniske dimser. Da min kone og jeg i sidste weekend besøgte Leif og hans kone, trak han mig med ud i haven for at vise mig sin seneste nyanskaffelse.
Det viste sig at være en robotplæneklipper, der helt af sig selv klarer arbejde med at slå græsplænen. Leif var vældrig stolt af den og viste mig, hvordan han har programmeret den til at køre rundt på plænen.
Og ved du hvad, pralede han, når den er færdig med sit arbejde, kører den selv hen til sin station, hvor den får ny energi til sine genopladelige batterier (mere info her). I øvrigt kan jeg programmere den til at slå græsplænen på de tidspunkter, jeg vælger. For eksempel har jeg programmeret den til at slå græsset hver onsdag formiddag.
Jeg var behørigt imponeret. Jeg har da ganske vist læst om den slags maskiner, men det var første gang, jeg så den arbejde, da Leif satte den i gang for at vise mig, hvordan den selv kørte rundt på græsplænen.
En ting må man lade Leif, han gør tingene ordentligt og er nærmest pertentlig med alt i sin have. For eksempel havde han monteret opladeren til robotplæneklipperen udenpå redskabsskuret under et fint, lille halvtag. De nødvendige kabler var sirligt ført gennem trævæggen inde fra redskabsskuret, så de slet ikke var synlige.
Inderst inde griner jeg lidt af Leif, for hans græsplæne er ganske lille – højst 100 kvadratmeter.
